Hele teksten/Full text:

Hvad skal barnet hedde?
Tak for et udmærket initiativ omkring udbredelsen af kendskabet til planter, der får en del af næringsbehovet dækket via animalsk protein, men hvad skal barnet hedde?

Hovednavnet Soldug-bladet er udmærket, men undertitlen bør ændres. Det er betegnelsen insektædende planter, der er problemet. Udskift insektædende med kødædende. Hvorfor dog det? Der er ganske vist ikke meget kød på en sørgemyg, og kun et fåtal af arterne fanger nu og da mere kødrige eksemplarer som mus, fugleunger, frøer og lignende. - Selv om nogle arter overvejende fanger insekter, så har alle arter andre dyregrupper end insekter på spisesedlen. Det gælder også Dionaea muscipula, fluefanger, hvis navn både på latin og dansk hentyder til, at den fanger fluer; men i naturen fanger den kun få fluer sammenlignet med f.eks. antallet af edderkopper, der som bekendt ikke hører til insekterne.

Byttedyr hos kødædende planter omfatter bl.a. protozoer, nematoder, krebsdyr, tusindben, insekter, spindler, fisk, padder, krybdyr, fugle og pattedyr, omend de sidste fem grupper kun er sparsomt repræsenteret på menuen hos nogle få arter. Dertil kommer organisk plantemateriale som f.eks. pollen og frø. Det er altså misvisende via navnet at fremhæve en bestemt dyregruppe som den, de kødædende planter lever af. Kødædende planter står herefter som det bedste alternative navn, og dette navn er desuden i fin overensstemmelse med vore dages praksis i både den videnskabelige og den populær videnskabelige engelsk-sprogede litteratur, hvor betegnelsen er carnivore planter.

Det er forståeligt, at navnet insektædende planter stadig hænger ved på dansk. Der er tale om en direkte oversættelse af den betegnelse, som Charles Darwin i 1875 brugte som titel på det første værk, der beskrev kødædende planter. Darwin var i god tro, fordi han især eksperimen-terede med soldug og vibefedt, der overvejende fanger insekter; men jeg kan ikke forestille mig, at Darwin med den viden, vi nu er i besiddelse af, ville være uenig i brugen af navnet carnivore og dermed kødædende planter, som det er anvendt i alle senere udkomne hovedværker om emnet. Jeg anbefaler derfor, at Soldug-bladet følger trop, så det fremover omhandler kødædende planter.