Cephalotus follicularis - peristomiet

Cephalotis peristomium
Peristomiets tænder set fra kandens indre. Små spidse hår sidder tæt på tændernes underside.

Cephalotus nektarier SEM
Overflade af peristomie-tand med 7 let indsænkede nektarier.

Cephalotus nekaterie TEM
Længdesnit gennem nektarium fra peristomie tand. E, endodermoid celle. K, kutiniseret cellevæg. N, cellekerne.

Cephalotus 2x tand fra siden
To peristomie tænder set fra siden.


Peristomiet hos Cephalotus
udgør en halvcirkel af kanderanden modsat lågets fasthæftning. Det er udstyret med op til 24 tilspidsede og seglformet krummede tænder, der vender spidsen ned i kanden. Små kander på plantens ungdomsstadium har dog langt færre tænder. De kraftigste tænder sidder i midten. Overfladen er voksklædt og glat, men med talrige let indsænkede nektarier. Væske fra nektarierne kan drive ned over tænderne og gøre dem endnu glattere, så dyrene under nektarsøgning let mister fodfæstet og falder ned i faldgrubefælden.

 


T.v. ses et længedesnit gennem et nektarium fra en peristomie tand. Nektariet består af op til 20 kirtelceller, der alle er fremkommet ved deling af en enkelt epidermiscelle. Til siderne er nektariet indskapslet af kutiniserede cellevægge. Kutiniserede vægge er uigennemtrængelige for væske og ioner. I bunden begrænses nektariet af et mindre antal endodermoide celler, dvs. at en båndformet zone af cellevæggen rundt om cellen er kutiniseret (k på figuren). Det betyder, at al transport ind i nektariet skal foregå via de levende endodermoide cellers cytoplama og gennem plasmodesmer (se eksempel) på tværs af de ikke kutiniserede cellevægge. De endodermoide celler hviler på nogle basalceller, der modtager grundmaterialet til nektar i form af sucrose fra ledningsstrengenes sivæv. Inde i kirtelcellerne gennemgår sucrosen kun få kemiske ændringer, før den kan udskilles som nektar. Kirtelcellernes hovedopgave er derfor at fungere som pumpestation, der kan levere energi til sekretionen, og cellerne er velforsynede med mitokondrier. Samtidig med nektaren pumpes over cellemembranen, trækkes der vand med ud i den yderste cellevæg og trykket stiger, så der åbnes små kanaler i ydervæggen især på steder, hvor kutikula er særligt tynd (snittet har kun ramt disse steder perifert, men se her), og hvor den derfor let kan sprænges. Den kraftige kutinisering af de endodermoide celler får nu sin vigtigste betydning ved at forhindre nektaren i at følge en koncentrationsgradient tilbage ind i planten.



- - - - - ------............---- H. S. Heide-Jørgensen, april 2014.

------------------------- - --- - - - - - Retur til Cephalotus eller Oversigt over carnivore slægter eller til Forside.
-