DARLINGTONIA er en monotypisk slægt, dvs. med kun én art D. californica. Den tilhører familien Sarraceniaceae, hvor alle arter er kødædende planter. Slægten er navngivet efter lægen, politikeren og botanikeren Dr. William Darlington, og artsnavnet hentyder til, at den kun findes i det nordlige Californien og vestlige Oregon. Populært kaldes den cobra-lilje, idet kanderne kan minde om en cobra i angrebsstilling. Darlingtonia foretrækker serpentinrig jord karakteriseret ved et lavt indhold af magnesium, og den trives bedst, hvor jorden er gennemstrømmet af køligt vand, og hvor den samtidig står i fuld sol. Den vokser dog også på andre lokaliteter, og den kan stå direkte i vand. De fleste populationer findes kystnært, men der findes også isolerede indlands populationer op til 2.400 m.o.h. og den tåler -10°C i kortere perioder.

---Plantens livscyklus og konstruktionen af de kandeformede blade, der fungerer som faldgrubefælder, svarer til Sarracenia. Vækstformen er kompakt med en forveddet, flerårig jordstængel, og de op til 80 cm lange kandeformede fladgrubefælder sidder i en tæt roset. Vegetativ formering sker ved underjordiske udløbere, der kan blive 1 m lange. Kandens øvre ende er så stærkt ombøjet, at den bliver kuppelformet med mundingen (1-2 cm i diameter) vendt nedad, og låget er udformet som en hængende tvedelt fiskehale. Kanderanden danner en tilbagerullet krave ind gennem mundingen. Fiskehalen er forsynet med nektarier og fungerer som landingsplads for flyvende insekter. Nektaren er duftende og en del af lokkemekanismen. Insekterne afsøger som regel fiskehalen nedefra og opefter og ender ofte på den ligeledes nektarie besatte krave. Efter endt fødesøgning har insekterne tendens til at lette op gennem kandemundingen. Den fungerer som et åbent vindue, fordi der falder ekstra meget lys gennem bagvæggens klorofylfrie partier, der udefra ses som hvide pletter. Det kaldes i faglitteraturen fenestrering. Dyrene støder mod loftet og falder ned i kandevæsken. Kandens inderside er øverst glat med taglagte skælhår som hos Sarracenia og nedefter beklædt med nedadrettede hår, der bliver længere og længere og op til 8 mm lange ned mod kandens bund. Hovedparten eller måske alle fordøjelsesenzymerne stammer fra bakterier og andre organismer i kanden. Usikkerheden kommer af, at det er teknisk meget vanskeligt at separere enzymerne i kandevæsken m.h.t. oprindelsessted. Som hos Sarracenia purpurea lever der i den sure kandevæske et stort antal protozoer, bakterier og insektlarver, der alle spiller en rolle for nedbrydningen af byttedyrene. Da bundzonens anatomiske opbygning viser væsentlige fællestræk med S. purpurea såsom tilstedeværelse af kloroplaster i epidermiscellerne og celler med forveddede vægge og manglende intercellulærrum indenfor, er det sandsynligt, at Darlingtonia kanderne repræsenterer samme type 'økosytem' som beskrevet for Sarracenia purpurea.

---De 5-tallige blomster har gulgrønne bægerblade og brune kronblade med halvmåneformede udskæringer omtrent midt på de to rande. Herved fremkommer 5 indgangshuller for besøgende insekter. Frugtknuden er klokkeformet med fanget vendt nedad, hvilket forhindrer selvbestøvning, når pollenkornene falder ud af de 15-25 støvknapper. Blomsterne er desuden førsthanlige, idet støvknapperne åbner ca. 2 dage før fanget er modtageligt. Under frugtmodningen rettes kapslen fra hængende stilling opad, og der fremkommer 5 spalter. Frøene spredes med vinden, og de kan desuden flyde på vand.

D. californica. Nye og gamle visne kander i tæppedannende population.