D. californica. Håndskåret tværsnit af kandevæggens inderside i bundzonen, hvor fordøjelsen og næringsoptagelsen foregår. Små grønne kloroplaster (grønkorn)
lyser op i epidermis. Farvning med Sudan IV viser at de 2-3 cellelag nærmest kandens indre er uden intercellulærrum og forveddede (lignin giver rød reaktion).
D. californica. Epidermiscelle med 5 kloroplaster svarende til snittet på billedet t.v., men set i et elektronmikroskop. Fixeringen er ikke optimal, men god nok til at godtgøre, at kloroplasterne har grana-struktur.
Darlingtonia udskiller måske ikke selv fordøjelsesenzymer,
og i så fald er nedbrydningen helt afhængig af enzymer fra
bakterier og andre organismer i kandevæsken. Situationen synes dermed
den samme som hos Sarracenia purpurea,
hvor kanderne danner rammen om et næsten selvstændigt økosystem.
Darlingtonia kandernes bundzone viser væsentlige fællestræk
med S. purpurea
såsom tilstedeværelse af kloroplaster (grøkorn) i epidermiscellerne,
der via fotosyntse kan levere ilt til de organismer, der lever som symbionter
i kandevæsken. Foruden bakterier og protozoer drejer det sig om
larver af mitterne Metriocnemus edwardsi og Sarraceniopus darlingtoniae.
Dyrenes ånding leverer kuldioxyd til fotosyntesen i epidermiscellerne.
Darlingtonia har ikke samme type hypodermis (cellelaget under epidermis)
som Sarracenia til at blokere for kuldioxyd tilførsel til
epidermiscellernes grøkorn via bladkødets system af intercellulærrum
og spalteåbninger på kandens yderside. Til gengæld er
der kraftig forvedning af cellevæggene i og omkring hypodermis (foto
øverst t.v.). Sammen med de manglende intercellulærrum i
dette område giver det grund til at antage, at hypodermis isolerer
epidermis fra resten af bladet med samme effekt som hos S. purpurea.
Da epidermiscellernes ydervægge ikke er kutiniserede, er der åbent
for næringsoptagelse på tværs af ydervæggene.
Hele bundzonen kan dermed opfattes som en stor næringsabsorberende
kirtel som hos S. purpurea. Manglen på egentlige fordøjelseskirtler,
der både udskiller enzymer og optager næringsstoffer, gør
de to arter til relativt primitive kødædende planter.
-------------------------------------------H.
S. Heide-Jørgensen, marts 2010.
D. californica.
Snit set i elektronmikroskop af 2 epidermiceller (øverst) fra samme
område som de ovenstående fotos. De lyse partier (mindst elektrontætte)
af fællesvæggen (antiklin væg) viser kutinisering af
cellevæggen. Kutin er et lipid der udfylder hulrummene mellem cellulosefibrillerne
i cellevæggen, og det giver cellevæggen styrke, men gør
den også uigennemtrængelig for vandopløselige stoffer.
Bemærk at kutiniseringen så godt som mangler på ydervæggene.