Utricularia - blæretyper

Utricularia australis type
Utricularia australis, Slank blærerod, er en frisvømmende vandplante med op til 5 mm store blærer. Blærens sider buler indad som tegn på, at der ved præparationen var undertryk i blæren, så den ses i fangstklar tilstand.

Utricularia australis ung
U. australis, ungt blæreanlæg, hvor mundingen er lukket og antenner og rusehår endnu ikke er rettet ud.




Der er to hovedtyper af blærer hos Utricularia. Hos den ene repræsenteret ved frit svømmende vandplanter som U. australis og U. vulgaris rejses døren op under blærens udvikling, så den i lukket position står vinkelret på tærsklen. Bå billedet t.h. er dørens underkant dog skubbet lidt ud af position, da blæren blev gennemskåret. Arter med døren i vinkelret position på tærsklen får en større døråbning og kan dermed fange større byttedyr. Denne blæretype betragtes derfor som den mest avancerede.

Utricularia australis dør lns

Utricularia subulata blære






Nogle sumpplanter som Utricularia subulata (t.v. og t.h.), der er en pantropisk art, har også døren i opret position som hos de fritsvømmende arter. Da vandmængden omkring blærerne ofte er beskeden, er systemet med antenner og rusehår reduceret, og vestibulen er meget kort eller nærmest ikke eksisterende. Vokser planten i mudder eller sand med lavt vandindhold kan det være en fordel, at antennerne er bøjet ind mod blæren, idet de kan være med til at fastholde vand omkring blæremundingen.
Utricularia subulata dør
Utricularia reniformis yngre blære




Den anden blære hovedtype er karakteriseret ved, at døren kun danner en vinkel på 45° eller mindre med tærsklen. Denne type findes hos de fleste epifyter, lithofyter og sumpplanter, der generelt har små blærer, ofte blot 1 mm lange eller mindre. Vestibulen er som regel relativt lang og rørformet som hos Utricularia reniformis (t.h.). Antennerne er ugrenede og bøjet ind mod blæren, som det kan anes på figuren t.v. af en næsten udvokset blære. Hele planten er tæt besat med slimkirtler, der sammen med antennerne har betydning for at fastholde en vandfilm omkring blærerne, hvilket især synes vigtigt, når planten vokser som epifyt i mospuder.
Utricularia reniformis blære lns
Utricularia lateriflora blære







Utricularia lateriflora (t.v. og t.h.) er en endemisk australsk sumpplante med skråtstillet dør (30°) og en blærestørrelse på under 1 mm. Her er antennerne vokset sammen til én enkelt snabellignende struktur, der bøjer ind foran vestibulen, hvor den både kan hjælpe med at fastholde vand og forhindre større dyr i at blokere døren. Der er ingen rusehår, men lokkehårene har til dels overtaget deres funktion.
Utricularia lateriflora bladder SEM
Utricularia sandersonii blære








Den sydafrikanske sumpplante og lithofyt Utricularia sandersonii (t.v. og t.h.) er ligeledes en art med små blærer og skråtstillet dør. Den har ingen antenner og lokkehårene fungerer også her som rusehår og regulator for byttedyrenes størrelse som omtalt under blærens vækst. På billedet t.h. er blærelumen fyldt med noget uidentificeret snask.
Utricularia sandersonii dør lns-
- - - - -----------------
H. S. Heide-Jørgensen, maj 2014.
--------------- - -------------- - - -------------------- - - Retur til Utricularia eller Oversigt over carnivore slægter eller til Forside.
-