INDHOLD:

Botaniske emner

Curriculum vitae (C.V.)

Foredrag

Grønne fingre

Kurser

Om Viscum
(Mistelten)

Publikationer




































Eks. fra 2006
Uge 6
































Uge 7
















Uge 8

















Uge 9

Uge 10
















Uge 11
















Uge 12

















Uge 13















Uge 14










Uge 15-16






Uge 17

INDHOLD:

Botaniske emner

Curriculum vitae (C.V.)

Foredrag

Grønne fingre

Kurser

Om Viscum
(Mistelten)

Publikationer

Maksimalt antal deltagere per hold er16.
Kurset afholdes sen eftermiddag eller tidlig aften.. Ekskursionerne finder sted lørdage kl. 10.00.


Ekskursionen til Malmmosen i Virum/Holte har mødested ved Kaningården. Bus 170 går til Kildevældsvej.

Undervisningen afvikles med 12 x 7 kvarter på 2½ måned, så påske- eller efterårsferie ugen holdes fri.
Undervisningsgange annonceret som forelæsning indbefatter et kvarters pause. Øvelsesgange afvikles sammenhængende over 7 kvarter. Det vil være meget nyttigt at medbringe en lup til ekskursioner og øvelser.
Der udleveres en vejledning.
Undervisningen finder sted på Biologisk Institut, Øster Farimagsgade 2D opg. E i øvelsessal B på 3. sal. (peg med mus på foto og se kort). Evt. ændring meddeles her samt på opslag på døren opg. E.

Tilmelding via kususudbyder, der hidtil har været Folkeuniversitetet i Københan.
Vejledende pris: 775 kr. Nogle aldersgrupper kan få rabat..





Undervisnings program:

1. gang.
Forelæsning/Øvelser: Introduktion til blomsterplanternes biologi.
Der lægges for med en introduktion til kurset med omtale af indhold, lidt historie og noget om botaniske metoder. Anden afdeling handler om morfologiske grundbegreber som oplæg til lørdagens ekskursion, og deltagerne vil få udleveret plantemateriale til nærmere undersøgelse.





2. gang. (Lørdag)
Havevandring.
Undervisningen vil foregå som en rundvisning i Botanisk Haves store plantesamling med fokus på arter, der kan eksemplificere emnerne i kursets øvrige undervisningsgange.








3. gang.
Forelæsning: Plantecellens bygning, deling og vækst. Hvordan opstod planteceller (symbiontteori).
Plantecellen er et grundelement i plantens opbygning. Her fortælles v.hj.a. optagelser fra lys- og elektronmikroskop om, hvordan en generaliseret celle er konstrueret, hvad den indeholder, og om hvilke funktioner indholdet har. Desuden forklares det, hvordan cellerne vokser og formerer sig samt, hvordan plantecellen menes at være opstået en gang i prækambrisk tid.






4. gang.
Øvelser: Livsprocesser i planteceller samt eksempler på cellernes specialisering.
Deltagerne kommer selv til at bruge lysmikroskopet for at se enkelte af cellens organeller, teste deres indhold af oplags-næring samt til at eksperimentere med planteceller, så det kan ses, at de er levende. Man vil se cytoplasmastrømninger og konstatere, at cellens levende dele er begrænset ud mod cellevæggen af en cellemembran. Vi tester membranens gennemtrængelighed for vand og får defineret et dødskriterium for planteceller.






5. gang.
Øvelser: Vævstyper i rod-, stængel- og blad.
Plantens organer skal kunne optage, oplagre og transportere vand og næring samt kunne beskytte sig mod påvirkninger fra omgivelserne. Bladene har desuden en hovedfunktion i at producere næring. Det har medført markante specialiseringer af celle- og vævstyper til de forskellige opgaver. Det bliver der mulighed for at undersøge ved brug af lysmikroskop.

6. gang.
Forelæsning: Næringsoptagelse, transport i planten og fotosyntese.
I forelæsningen forklares det, hvordan optagelsen og transporten i planten af næringsioner fra jordvandet foregår, og det illustreres, hvorfor træerne trods et princip om endeløs vækst i praksis alligevel ikke vokser ind i himlen. Desuden gives en præsentation af, hvordan planten skaffer energi til at drive fotosyntesen, og hvor fotosyntesens forskellige elemeter foregår inde i grønkornene.






7. gang.
Forelæsning: Planternes tilpasning til vandhusholdningen.
Der er mange måder, planter kan forbedre deres vand-økonomi på i stressede situationer med vandmangel og høj temperatur. Både optag, oplagring og forbrug kan reguleres via strukturelle og/eller fysiologiske tilpasninger, og både rod, stængel og blad kan være involveret i tilpasningerne. Forelæsningen kommer hele spektret rundt med eksempler fra alle miljøer med begrænsede vandressourcer fra saltholdig jordbund over ørkenagtige forhold til planter, der lever uden jordforbindelse.





8. gang.
Øvelser: Bladanatomi.
Løvbladenes ubetinget vigtigste funktion er fotosyntese og forarbejdning af kulstof, men bladene kan have mange andre funktioner. Der bliver mulighed for ved mikroskopering at se en række forskellige specialiseringer i bladenes bygning, hvoraf nogle har relation til den seneste forelæsning. Det vil også blive vist, hvordan blade kan bruges til at optage andre næringsstoffer end kulstof, som det bl.a. sker hos kødædende planter.







9. gang.
Forelæsning: Planternes formering, livscykler og bestøvnings-biologi.
For planter som for dyr gælder det om at få overført sine arveanlæg (gener) til den næste generation. Det kan ske både ved kønnet og ukønnet formering. Forelæsningen beretter om, hvordan det foregår og om fordele og ulemper ved de forskellige metoder. Desuden gennemgås bestøvningsformerne med særlig omtale af orkidéernes bestøvningsbiologi.







10. gang.
Øvelser: Blomst, frugt, kimplanter og spredningsbiologi
Vi analyserer de vigtigste blomster- og frugttyper i relation til deres bestøvnings- og spredningsbiologi. Seneste forelæsning følges op med mikroskopering af kimen hos én- og tokim-bladede planter. Kimudviklingen og spiringsfasen, det mest kritiske tidspunkt i en plantes livscyklus, indgår også i emnerne.



Undervisningsfri (Påske)





11. gang.
Forelæsning: Livsformsystemer og funktionelle typer.
Danske forskere har ydet væsentlige bidrag til at få klassificeret planterne i forskellige livsformsystemer. Det er dog ikke alle planter, der lader sig putte i bås i disse systemer, og forskellige andre biologiske eller funktionelle typer vil også blive nævnt. Herunder vil kødædende og parasitiske blomsterplanter få særlig omtale.

12. gang. (Lørdag)
Kurset afsluttes med en ekskursion til Malmmosen.
Området ligger ned til Furesøen og er relativt artsrigt. Det er desuden valgt fordi, der er gode travestier. Der bliver lejlighed til at se forskellige plantesamfund fra skov og vådområder samt til at bruge de morfologiske begreber i praksis og høre lidt om forskellige arters biologi.

Schomburgkia superbiens med humlebi, der har fået orkidéens hvide støvkøller på ryggen.




Ascocenda Princess Mikasa "Sapphire"
+ diagram af orkidé blomst.



Skælrod, Lathraea squamaria - en helsnylter
+ diagram: snit gennem underjordisk blad.



Furesøen nær Malmmosen.
+ Træer fældet som led i naturpleje i Malmmosen