Viscum album (Mistelten) sås bedst i marts og april, selv om frøene er modne en månedstid tidligere. Frøene mister ret hurtigt spireevnen, så de skal sås hurtigst muligt, dvs. inden for nogle dage fra bærrene er plukket. Går der uger, er chancen for succes ikke stor. Opbevares frøene lyst, køligt og luftigt kan spireevnen dog holde ca. en måned. Der kræves også godt med lys for at spire, så det skal man tage højde for, når frøene placeres på værtstræet. Spiringen foregår hurtigst ved 15° - 20°C som let nås på solrige dage i april ved værtsgrenens overflade.

Vælg unge værtsgrene med tynd bark. På ældre grene kan man skrælle/skrabe den forkorkede døde (brune) del af barken væk, men ikke dybere. Frøet kan med fordel anbringes på værts-grenens underside eller på en lodret gren. Her er det bedst beskyttet mod fugle, idet mejser godt kan få smag for frøene. Det kan derfor være en fordel at tildække frøene, indtil de har spiret; men det skal i så fald ske med helt lysåbne net. Som ældre og efterhånden tung plante, er der mindre risiko for, at grenene knækker, når de hænger ned fra værtsgrenens underside frem for at stå op fra oversiden. Klem frøet ud af bærret og op mod værtsgrenen og anvend det viscin holdige frugtkød som klæbemiddel. Viscinen hærdner i løbet af et par dage med tørvejr. På vore breddegrader er især æble, tjørn, dun-birk, pil, poppel samt lind og røn anvendelige værter. Viscum album er ikke særligt værtsspecifik, dvs. ikke særligt kræsen m.h.t. akceptable værts-arter; men man skal være opmærksom på, at der findes underarter med forskellig grad af værtsspecificitet (Se siden Om Viscum).

Nu gælder det om at væbne sig med tålmodighed, for i den første vækst-sæson ses kun anlæggelsen af hæfte-skiven. Den udvikles fra kimstænglens basale ende, idet mistelten ikke har en egentlig kimrod. Der anlægges et vækstpunkt, som afflades og danner hæfteskiven efterhånden, som kimstænglen forlænges og bøjer sig mod værtsgrenen (kimstænglen er negativt fototropisk). I kontaktfladen udskiller hæfteskivens overfladeceller et lipid-sekret, der limer de to parter sammen, og herefter anlægges det intrusive organ (også kaldet en primær sænker) og hele resten af endofyten (se Om Viscum, Fig. 17). Efter 2-3 år kommer det første skud med blot to små løvblade, så det kan betale sig at mærke grenen med frøet, hvis man ønsker at følge med i den langsommelige vækst. Der går så yderligere 3 år, før den unge plante blomstrer første gang, og nu er det så spændende, om det er en hun- eller en hanplante. Begge køn er naturligvis nødvendige for at få frugter. Derfor bør man så mindst en halv snes frø fordelt på grene i nærheden af hinanden. Når kønnet er afsløret, kan man evt. beskære værten, så man f.eks. kun beholder en enkelt han-plante. På et æbletræ skal man regne med ringere æblehøst på de grene, der bærer en mistelten.

Frø kan bestilles hos Knuthenborg Dyrepark Flere planteskoler sælger dog også æbletræer, hvor mistelten allerede er slået an. Det kan så være et spil i lotteriet, om man får kun det ene eller begge køn på samme værtstræ.
.......................H. S. Heide-Jørgensen