Introduktion:
Det kommer næppe bag på nogen, at Nordamerika og specielt
den vestlige del byder på en række enestående naturoplevelser.
Jeg har rejst fra den milde og frodige Vancouver Island med tempereret
regnskov langs vestkysten til Baja Californias ørken og videre
ind på kontinentet gennem store kendte nationalparker som Redwood
National Park, Yosemite, Grand Canyon, Arches National Park og Yellowstone
til Glacier National Park i Canada og tilbage over Rocky Mountains til
Vancouver Island. De mange indtryk af både landskabelig, botanisk
og folkloristisk karakter har sat sig på nethinden og i kameraet,
og disse indtryk videregives i foredraget.